Kähler vaser

Kählers vaser – Kunsthåndværk af kompromisløs kvalitet

De fleste af os kender dem godt – Kähler-vaserne med de ikoniske striber. Vi husker den ekstraordinære efterspørgsel efter vaserne, da arkitekt Frantz Longi overtog Kähler-firmaet i 2008 og lancerede Omaggio-jubilæumsvasen med messingstriber. Sidenhen har netop den vase fundet en plads i mange danske hjem.

Kähler er imidlertid så meget mere end netop den vase. Det er keramisk design i en kompromisløs kvalitet, udarbejdet af dygtige kunstnere i et traditionsrigt værksted, hvor erfaringer er blevet viderebragt fra generation til generation. Det er ikke tilfældigt, at Kählers værksted var omdrejningspunkt for anerkendte kunstnere som billedhugger Kai Nielsen og kunsthåndværker Thorvald Bindesbøll. Både hvad design, æstetik og historie angår, er Kähler et bekendtskab værd for den moderne forbruger.

Unico-vaser – Skulpturelt design og unik glasur

Webshoppen www.dubuy.com har et stort og alsidigt udvalg af Kähler-vaser, og som kvalitetsbevidst forbruger med blik for formgivning og design er det nærmest umuligt ikke at blive fristet. Unico-vaserne er fx meget smukke og charmerende. Vasernes buttede former, de betagende okkergule og mosgrønne farver og den spændende glasur er ikke til at stå for. Disse vaser er ikke udtryk for en aktuel og flygtig trend, men er derimod kunsthåndværk, som består tidens tand. År efter år vil ejeren af disse vaser kunne værdsætte de douche farver og den helstøbte formgivning. Kunstneren Anders Arhøj har med Unico-vaserne skabt unikt serie af keramisk design.

Stine Goyas vaser – Organiske og karakterfulde relieffer

Hver serie i Kählers vaser har sin helt egen charme. Det gælder også Fiora-vaserne, som Stine Goya har designet. Stine Goyas stil er meget organisk, og hun har på sin karakteristiske facon skabt smukke relieffer af blade i farver som midnatsblå, cremet hvid og guld. Resultatet er betagende, og vaserne vil på dekorativ vis bære blomsterbuketter på spiseborde og i vindueskarme. Vasernes høje æstetiske niveau er indiskutabelt, og de vil på fineste vis rumme og præsentere fx liljer eller andre enkle og elegante afskårne blomster.

Vaserne i Hammershøjserien er stringente og enkle

Er du ikke så meget til det organiske og skulpturelle, men derimod til stringente linjer i et stramt design, så vil Hammershøjvaserne være noget for dig. I farver som fx blomme, grøn, antracitgrå, hvid og rosa byder vaserne sig til, og de vil uden tvivl klæde et moderne skandinavisk hjem. Ikke uden grund ses Hammershøjsvaserne i både private hjem, institutioner og erhvervsvirksomheder.

Kähler klæder de danske hjem

Kähler klæder ganske enkelt de danske hjem. Giv dig selv den fornøjelse at gå på opdagelse i Kählers skønne udvalg af vaser. Der er noget for enhver smag, og vaserne er altid af meget høj kvalitet. Hos forhandlere som www.dubuy.dk, www.trendyliving.dk og www.KopK.dk kan du finde et stort og alsidigt udvalg af Kähler-vaser. Desuden er der ofte gode tilbud, så det er bestemt værd at holde øje med udvalget på disse hjemmesider.   

Husk også, at Kähler-vaser kan være en rigtig god gaveidé, eftersom mange holder meget af Kählers produkter. Til jul, fødsels- og mærkedage kan det derfor også være værd at besøge siden her.

  

Author: Redaktionen

Share This Post On

Submit a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *